Mød vores Warehouse Manager

Mød vores Warehouse Manager

”For mig er det ikke bare et job. Schou har været en vigtig del af mit liv og fulgt mig i siden 1993. Firmaet har været igennem en stor udvikling der har muliggjort investeringer med kæmpe gevinst for lageret, og selvfølgelig også for resten af firmaet.”

Michael er lagerchef for alle vores lagre. Han startede i HP Værktøjs serviceafdeling og valgte derefter at uddanne sig som lager- og engrosassistent. Her fik han allerede som elev medarbejderansvar og efter 5 år blev han ansvarlig for al forsendelse.

Michael er en meget dedikeret chef og en stor teamplayer, der går meget langt for sine medarbejderes trivsel:

”Min dør står altid åben og jeg giver mig altid tid til at lytte til mine medarbejderes problemer, det være sig arbejdsmæssigt eller privat. Jeg er meget engageret i dem og det betyder meget for mig at de trives og er glade for det de laver.”

Arbejdsmarkedsudvalget har netop udvalgt Michael som en af de 5 nominerede i kategorien ”årets mentor” i Vejle kommune. Så vi følger opløbet tæt, indtil vinderen bliver fundet i slutningen af november.