Mød vores Decorator

Mød vores Decorator

“Jeg havde aldrig troet at et 15 års jubilæum skulle overgå mig, men jobbet hos Schou er bare spændende hver dag”.

Vi har mange ansatte der bliver hos os i mange år og vi er altid glade for at fejre dem. Marion har arbejdet som dekoratør i vores showroom siden 2006 og sørget for at præsentationen af vores produkter var up-to-date og stod skarpt.

”Han var sikkert irriteret over mine konstante telefonopkald så han gav mig jobbet”

Marion pressede virkelig på for at få jobbet, selvom hun ikke have en dekoratøruddannelse. Men med hendes erfaring fra butik og hendes kreative evner overbeviste hun os om at give hende jobbet.

”Og vi må sige, det har været en sand fornøjelse. Marion er meget dedikeret, loyal og en god kollega”.

”Jeg var meget nervøs for mit job da jeg blev syg tilbage i 2018”

I dag arbejder Marion ikke fuld tid mere, da hun fik en kronisk sygdom i 2018, så hun ikke længere kunne varetage en fuldtidsstilling. Men heldigvis har det været muligt at beholde Marion i et  fleksjob på nedsat tid.