Schou begynder med Johannes Schou

Det med at have øje for ting – og få noget til at gro – har altid været en del af Schous DNA. Det løber i en lige linje fra den første Schou, Johannes Schou, der fuld af gå-på-mod beslutter sig for at åbne en købmandsbutik i Vamdrup ved Kolding. Vi er lige før 1. Verdenskrig. Året er 1912.

Og for Johannes er købmandsbutikken kun begyndelsen. Den bliver hurtig udvidet med en stor materialhandel, hvorfra han sælger medicinalvarer og kemikalier, og da krigen bryder ud, etablerer han med den største selvfølgelighed en fabrik, som fremstiller surrogatvarer. Nok er det ikke rigtig kakao, rigtig kaffe eller rigtige krydderier, men danskerne længes efter smagen af noget, som de ikke kan få.

For Johannes er nøglen til vækst hele tiden at orientere sig og være på forkant med folks behov. Så da danskerne efter krigen igen kan få ægte mad- og drikkevarer, kaster han sig over et andet stigende behov hos dem; hurtigtørrende fernis til rengøring og starter Schou Farve- og Lakfabrik.

Skæbnen vil, at Johannes i midten af 1920’erne får grøn stær og bliver blind, men klarsynet mister han ikke på noget tidspunkt. Godt hjulpet på vej af sin kone, Kirstine Schou og deres ni børn bliver han ved med at udvikle nye forretningsområder og drive det vamdrupske familieimperium fremad.

Til det hører også investeringer i det indremissionske selskab og i hjælp til mennesker i nød. For Johannes er nemlig ikke kun et gudsbenådet handelstalent. Han er også en gudfrygtig herre og gør alt ud fra en tro på, at hensynet til alle går forud for egen vinding. Af samme grund er han bl.a. med til at omdanne Vamdrup Hotel til afholds- og missionshotel og oprette et rekreationscenter for kvinder med tuberkulose.

Johannes’ tæft, viljestyrke og blik for ting sætter uvilkårligt sit præg på Vamdrup. Fra at være en mindre flække forvandler Vamdrup sig frem til Johannes’ død i 1939 til en stations- og handelsby. Og da byen skulle have sit eget IC3-tog i 1991, var det kun naturligt at døbe det, Johannes Schou.